Massage
Din krop er dit tempel og du skal passe godt på den. Hvorfor ikke fortælle den det med massage. Massage er balsam for sjælen. Rolig, dyb og afspændende massage giver dig fornyet energi og overskud. Reducér stress og oplev en komplet afslapning, når du giver dig hen i mine intuitive og healende hænder. Lad dine sanser blive afbalanceret ved blot at tage imod.
Tryk og teknik tilpasses til dig og dine muskler.
Du kan blive træt efter en massage behandling, da den sætter gang i mange ting og frigør en masse affaldsstoffer. Efter massage behandlinger anbefaler jeg, at man drikker en del vand eller udrensende the, for at sætte mere skub i udrensningen, og tage den med ro. Det hele hjælper på udrensningsprocessen. Jeg vil anbefale the’en fra Amazing Space. Den kan købes i klinikken eller på min webshop. I sommerhalvåret kan massagen foregå i den lille oase udenfor – hvis dette ønskes og vejret tillader.

Velvære massage hele kroppen
En afstressende og hel-kropsmassage, hvor den mentale velvære også kommer i spil. Du vil opleve at dine spændte muskler løsnes, kroppen afstresses, affaldsstoffer udskilles fra muskelvævet og du mærker en fornyet energi. Alt sammen i en rolig atmosfære med blid musik.
800 DKK (70 min.)

Rygmassage
Massagen for dig der har brug for at få stimuleret de store muskler i ryggen, således at blodforsyningen og iltningen til muskulaturen bliver optimal. Derved minimeres risikoen for myoser og infiltrationer. Massagen er afslappende og giver velvære til hele kroppen, da blodgennemstrømningen øges.
400 DKK (25 min.)

Ansigts/hovedbundsmassage
Denne massage er fantastisk og har en særdeles god virkning på hele nervesystemet, da der findes et stort antal nervepunkter i ansigtet. Der kommer ny ilt og næringsstoffer til huden i ansigtet og til hovedbundens celler. Massagen giver en behagelig afspænding der ofte kan mærkes helt ud i kroppen. Massagen øger hudens elasticitet og mindsker rynker og virker afspændende på ansigtets mange muskler. Himmelsk velvære og forkælelse i ét.
Behandlingen inkluderer:
Rens af huden inden massage
500 DKK (40 min.)

Fodmassage
Fødderne er vores fundament og bærer os gennem hele livet.
Tag dig en pause og giv dig selv en forkælende fodpleje der revitaliserer de trætte og forsømte fødder.
Behandling starter med at du sænker fødderne ned i et blødgørende fodbad med aromatiske olier og mineralske salte, der virker beroligende, alt imens du nyder en varm kop the. Når fodbadet er ved at være slut, bliver dine fødder og underben eksfolieret med opfriskende scrub.
Efterfølgende vil du blive puttet på den opvarmede briks og modtage en skøn massage af både fødder og underben, bestående af bløde strygninger og dybe tryk. Både fødder og underben smøres ind i nærende olier og fodcreme.
En behandling du går fra, på lette og svævende fødder.
600 DKK (45 min.)